Fri Fragt – Pakkeshop fra 350,00 DKK
Du mangler 350,00 DKK for at få en fordel
Fri fragt – Hjemmelevering fra 500,00 DKK
Du mangler 500,00 DKK for at få en fordel
5% rabat på ordre over 650,00 DKK
Du mangler 650,00 DKK for at få en fordel
7% rabat på ordre over 1.200,00 DKK
Du mangler 1.200,00 DKK for at få en fordel

Match ringe med fingre: Her skal herreringe placeres

Oprettet d.

Match ringe med fingre: Her skal herreringe placeres

Ringmode har ændret sig meget gennem tiderne. For mænd har det i mange år ikke været for æstetikken, at de bar fingerudsmykning. Derimod var der signaler og symbolikker bundet ind i alle sølv ringe, som herrer bar – og ikke mindst deres placering. Læs med her og lær, hvilken finger du skal tage i brug til dine smykker.

Tommelfingeren betyder magt

Du har måske mest set det i film, hvor kriminelle undergrundsbosser eller højtrangerende baroner bærer en tommelfingerring. På et dybere plan symboliserer sådan et valg selvsikkerhed, styrke og individualitet, og den ses i Hollywood-universet som et tegn på magt. Men det er ikke en synderligt udpræget trend udenfor flimmerkassen. For sølv he er tommelfingeren ikke det mest oplagte sted, da den hurtigt kan komme i vejen for mange gøremål. Tommelfingeren er nemlig den vigtigste og mest aktive finger på hånden, fordi den er afgørende for, at vi kan gribe og holde om ting.

Broderskab vises på pegefingeren

Status og sammenhold er forbundet med ringe på pegefingeren. Førhen var det ikke unormalt at medlemmer af hemmelige broderskaber eller særlige loger bar sådanne. På samme måde kan sølv ringe på herrers pegefinger også betyde medlemskab, f.eks. i forbindelse med skoleklasse-fællesskaber eller andre grupper og organisationer.

Langfingerring uden betydning – medmindre du er konge

I gammel tid ville kongens budbringere bære en herre ring af sølv på langfingeren. Men derudover er der ikke umiddelbart nogen dybere, historisk betydning for at placere dine smykker der. Fordi denne finger er en aktiv spiller i meget kreativt arbejde med hænderne, mener nogen at langfingerringe også kan betyde en særlig forkærlighed og talent for kreativitet.

Ringfingeren er reserveret til kærlighed

Både for mænd og kvinder gælder det, at man på ringfingeren bærer den ring, man har udvekslet med sin forlovede. I Danmark er der tradition for, at en forlovelsesring bæres på venstre hånds ringfinger, mens en vielsesring bæres på højre. Udover at være et tegn på kærlighed – og at folk nok vil forvente, du er gift, hvis du har en ringfingerring på – er det også den bedste finger at pynte, hvis du ser det fra et praktisk synspunkt. Her sidder ringen nemlig ikke i vejen for håndbevægelser og praktisk arbejde.

Lillefingerring symboliserer familien

Endeligt kan du også finde sølv ringe til mænd, der er ment til at passe på lillefingeren. Førhen var dette en plads dedikeret til signetringe, hvor man bar forfinede mønstre, avancerede graveringer og våbenskjolde, der repræsenterer familien. Men mest for adelssønner med en tyk kistebund og et nobelt ry. Tilbage i middelalder og generelt før trykpressen var opfundet, brugte man også våbenskjoldet på lillefingerringen som segl. Ringen blev dyppet i varm voks og derefter presset imod pergament til at afgive et stempel på vigtige dokumenter.

I sidste ende skal du ikke lade middelaldertraditioner og overtro bestemme, hvordan du vil style din fingermode. For udover vielsesringen er det de færreste, der går op i, hvilke af dine fingre, der er prydede med smykker. Til gengæld skal du have for øje, hvad der vil være mest praktisk, så din ring ikke kommer i vejen for dagens gøremål, da dette kan resultere i, at den hurtigere bliver ridset eller går i stykker.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Få 10% rabat på næste ordre
Få 10% rabat på næste ordre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% rabat på din næste ordre