Ringe og halskæder til mænd
Top 3 trends for herre ringe, som du kan hoppe med på
Hvis du LIGE har startet din ringjagt, er du måske stadig i tvivl om, hvad det nu lige skal være for én. Men heldigvis er det ikke som i skolen, for med stil og styling kan du sagtens lade dig inspirere af, hvad andre gør og copy/paste dine favoritter. Så kig med her, hvor vi gennemgår 3 trends for ringe til mænd.
Find favoritten
Hvad er den bedste ring til mænd? Uha, det kan jo være svært at svare på – ikke mindst fordi, det altså er superforskelligt. Er du hundeglad eller katteven? Kan du ikke gå ud af huset uden slips på eller bor du hovedsageligt i en hættetrøje? Alt sammen afhænger af stil og smag, ligesom det er tilfældet for mande ringe.
Men hvis du alligevel godt kunne bruge noget inspiration til, hvilken slags metal, du skal putte på fingrene, kommer her vores Top 3 over, hvad der er de mest populære ringe og ringetrends. Så kan man jo altid lige hoppe med på bølgen, ikk?
1) En tidløs klassiker: signetringen
Den her er lidt for alle, og er en ring med historisk vigtighed. Fra hemmelige broderskaber til forsegling af breve, signetringen bar masser af status og symboliserede gerne, hvilken vigtig familie, du kom fra. Kort sagt; det var en måde at bevise for andre, at du rent faktisk havde blåt blod i årene.
I dag er den stadig et populært valg for både mænd og kvinder. Våbenskjoldet, der normalt prydede ringoverfladen, er dog i dag skiftet ud. Signetringe til mænd kan i dag både være blanke, have motiver, initialer eller andre meningsfulde symboler.
Andre stilikoner, der har signetringe på: Bruno Mars, Brad Pitt, Nick Jonas
2) Make a statement med oversized rings
Den her kan faktisk også være en signetring. Men det er ikke dét, der gør den unik. Derimod er det størrelsen. Overfladen er oftest større, mere iøjnefaldende og med mere bling. Der kan på en sådan mande ring både være en sten, et motiv eller et andet huskværdigt design.
Hvis en herre ring var oversized førhen, så betød det, at bæreren havde nok guld til at kunne strø det ud af ærmerne. Dengang var det et symbol på status og rigdom, og en sådan ring blev poleret og fremvist alle steder, man gik.
Andre stilikoner, der bærer oversized ringe: Harry Styles, Snoop Dog, Johnny Depp
3) Det simple band uden pang og bling
Endeligt er der også den helt traditionelle løsning: et band. Du kender silhuetten fra f.eks. vielsesringe, for den er både populær hos mænd og kvinder i et hav af varianter indenfor både sølv, guld og hvidguld.
Selvom bandet mest kendes derfra, er det dog ikke kun de gifte fyre, der kan lade deres fingre blive prydet af sådan en fætter her. Så hvis du foretrækker et mere minimalistisk udtryk med et stilrent og elegant look, så kunne den her være vejen at gå.
Andre stilikoner, der også har simple band-ringe: Ryan Reynolds, Ed Sheeran, George Clooney.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.